© Martin Wolsing
& WWaaWW 1999

Etik

Af en eller anden årsag er det i højere grad den etiske frem for den videnskabelige debat der er i højsædet når gensplejsning nævnes. Desværre har den altovervejende størstedel af dem der udtaler sig ikke den tilstrækkelige baggrundsviden og debatten vil derfor ofte komme til at udvikle sig på et usagligt grundlag. Denne tendens synes jeg er ærgelig for det kan meget let resultere i at de to fløje - modstandere og tilhængere - glider yderligere fra hinanden, for hvis modstanderne benytter sig af usaglige argumenter der alene bygger på uvidenhed og skræmmekampagner, har tilhængerne meget let ved at gå den stik modsatte vej og helt glemme de menneskelige og etiske aspekter.
Men i øvrigt er hele diskussionen for eller imod gensplejsning helt ved siden af, for uanset hvad så drejer det sig ikke om enten-eller men om både-og. Teknikken er kommet for at blive, så i stedet ville det være mere relevant at bruge tiden på at diskutere hvordan man bedst muligt udnytter gensplejsning eller hvordan man kan undgå at den bliver misbrugt.
Men hvorfor er nogle alligevel modstandere af gensplejsning? Jeg vil prøve at kommentere nogle af de begrundelser man oftest hører:
 
Vi skal ikke pille ved naturen!
Denne argumentation bygger i høj grad på tanken om at naturen altid har ret, dvs. at alt hvad der er naturligt er godt. Man kan med andre ord sige at de mange millioner års evolutionære udvikling umuligt kan tage fejl; hvordan skulle vi mennesker kunne forbedre noget naturen har været millioner år om at skabe? Hvis det virkelig var så godt havde naturen sikkert opfundet det for lang tid siden. Samtidig vil enhver menneskeskabt ændring ødelægge naturens balance.
Man kan også vende den om: Virker det logisk eller sandsynligt at de forskellige arters udvikling har nået toppen nu, at de ikke kan forbedres yderligere? Nej, vel! Det ville da også være noget af et sammenfald at præcis den dag mennesket blev i stand til at ændre en organisme var den selvsamme organisme så optimal som den kunne blive!
En af de ting der kendetegner naturen er, at den ikke er i balance og aldrig har været det. Mennesket kan altså ikke ødelægge nogen balance. Gennem millioner af år er arter uddøde og nye arter opstået. Således findes der i dag måske helt op til 30 millioner forskellige arter, hvilket stadig er mindre end 1% af det samlede antal arter der nogensinde har eksisteret. Om vi mennesker er direkte eller indirekte skyld i at arter uddør kan med naturens øjne ikke spille den store rolle. Vi mennesker ar jo trods alt også en del af naturen, så vi har i lige så høj grad som andre arter lov til at fremme vores egen overlevelse. Faktisk kunne man gå så langt som til at hævde at vi ved at redde udrydningstruede dyr ødelagde naturens gang.
Det sjove ved den modstand der bygger på natur-argumentet er, at de selv samme mennesker mener sig i stand til at definere hvad der er naturligt og bedst for naturen, og når det er gjort bruger de så alle midler til at fastholde naturen i den tilstand. Ofte svarer det til hvordan naturen så ud for 100-200 år siden. Hvorfor lige netop det er det optimale, tror jeg ikke de kan svare på!
Man kunne jo også gå 10 millioner år tilbage, dengang fandtes ikke ret mange af de arter der findes i dag. Er de så unaturlige?
 
Over-mennesket
Tanken om at forbedre mennesket rent biologisk, det kunne være ved at øge intelligensen, støder de fleste. Det klinger ubehageligt af overmennesker med "bedre" gener. Intuitivt og emotionelt bryder vi os ikke om ideen. Til gengæld er det svært at finde rationelle argumenter mod at gøre det!
Skrækscenariet er en fremtid med en overklasse af dem der har råd til at købe sig til en højere intelligens og dem der ikke har. Og det lyder jo frygteligt! Men sjovt nok, minder det utrolig meget om nutiden, hvor der er et skel mellem dem der har råd til at købe sig til mad og skolegang og dem der ikke har.
 
Er det farligt?
Dette er det eneste punkt hvor skeptikerne rent faktisk har noget at have deres modstand i! Når det gælder fødevarer, ved vi simpelthen ikke nok om hvordan de påvirker kroppen. Dermed ikke sagt at gensplejsede fødevarer er sundhedsfarlige, for det er de højst sandsynligt ikke, vi VED det bare ikke på nuværende tidspunkt! Men man skal passe på med automatisk at forbinde gensplejsning med fare, for selve det at en fødevare er gensplejset gør den ikke det mindste farlig. Det er det gen der er splejset ind, der kan være et potentielt sundhedsproblem.
I de følgende år skal der derfor forskes i, hvordan indtagelsen af gensplejsede fødevarer påvirker organismen.
 
Gensplejsning - derfor!
I år 2050 vil jordens befolkning være steget til 10 milliarder mennesker. Hvis alle disse mennesker skal brødfødes, kræver det en fordobling af fødevareproduktionen. Den eneste realistiske vej til at løse dette problem er anvendelse af genteknologi. Der bliver jo ikke mere jord at opdyrke, så den eneste måde er at øge udbyttet fra de relativt få plantearter vi dyrker idag samt ved at udnytte arter vi idag ikke kan udnytte og det kan kun gøres via genteknologi.
Forskning i genteknologi er ikke en billig affære, ikke noget nogle få idealistiske universitetsforskere kan påtage sig. Den eneste vej går via de multinationale fødevareselskaber som kun via kommerciel udnyttelse af gensplejsningen kan bære de milliardinvesteringer der kræves. Så ved at sige nej til fx gensplejsede soya-bønner, siger vi indirekte nej til at afhjælpe hungersnøden i Afrika, men her i Europa flyder vi jo også i mad....
Alene dette argument skulle man mene var nok til at overbevise selv den mest hårdnakkede modstandere af gensplejsning.
Men viden og fakta er ikke ligefrem den størrelse, der nævneværdigt har præget debatten om gen-teknologi. I stedet bliver der i højere grad taget stilling til udvikingen på et grundlag der ikke har noget med viden at gøre...