Redaktionelt forord
Forfatterens forord
Fordøjelseskanalen
Drøvtygningen
Bakteriernes
betydning
Kalvens fordøjelse
Foderets betydning
Kraftfoder
Grovfoder
Konklusion
Referencer

Koen, som jeg nu vil beskrive, bliver, som titlen siger, overvejende foderet med kraftfoder. Den får dog også en vis mængde grovfoder i form af halm, hvilket er nødvendigt for at holde vomfunktionen i gang, og motivere til drøvtygning. Hvis koen ikke tygger drøv i tilstrækkelig grad, vil der ikke tilføres nok spyt fra munden, og det vil give en forsuring af miljøet i vommen. Dette fald i pH gør, at der ikke længere er så gode vækstbetingelser for mikroorganismerne, da de fleste af disse lever og fungerer bedst ved neutral surhedsniveau. Der findes mange forskellige typer af kraftfoder, med forskelligt indhold af fedt og protein. Hvis koen kun får lidt kraftfoder, vil landmanden højst sandsynligt benytte en blanding med mere fedt og protein, end hvis koen, som her, hovedsageligt skal leve af dette fodermiddel. Kraftfoder kan også være råvarer, som soja- og rapsskrå, som er biprodukter fra olieproduktionen.
Der vil være store udsving i surhedsgraden i løbet af dagen. Det sidste skyldes, at koen ikke, som ved grovfoder, bruger en stor del af døgnet på at spise og tygge drøv, men måske kun et par timer sammenlagt. Hvis den så fx, får sin foderration fordelt på 3 gange om dagen, så vil pH i vommen falde meget i perioden efter, at koen har ædt fodret, fordi omsætningen af kraftfoder sker meget hurtigere end grovfoder, da det jo faktisk allerede er fuldstændigt findelt og lige til at gå til for mikroorganismerne. Surhedsgraden når at komme tilbage på normalt niveau inden den næste fodring, hvor problemet opstår igen. Se figur 9.
Hos en ko, som kun får kraftfoder, vil vombevægelserne intensitet være stærkt nedsat. Dette vil så medføre, at der sker en dårlig udskillelse af vomgas fra vomindholdet, og der bliver derfor en øget risiko for trommesyge.
Selv om der er meget forskel på kraftfoder, så har de forskellige typer i hvert fald et tilfælles, og det er et relativt højt antal FE (foder enheder 1FE lige foderværdien ved 1 kg byg) pr. kg. Foderet fylder ikke nok i vommen, og det giver derfor heller ikke den samme mæthedsfornemmelse som stråfoder. Koen står med andre ord og er sulten det meste af tiden, selv om den i teorien har fået dækket sit daglige behov for FE. Det er derfor, man tager også højde for begrebet fyldefaktor i en normal foderplan.
Forholdet mellem mængderne af de 3 fedtsyrer: eddikesyre, propionsyre og smørsyre, vil også blive forrykket som følge af en kost baseret hovedsageligt på kraftfoder. Den optimal fordeling i relation til mælkeproduktion er 60 % eddikesyre, 20 % propionsyre og 20 % smørsyre (10). Dette kan ikke opnås uden væsentlig fodring med grovfoder. Eddikesyre dannes nemlig hovedsageligt, af mikroorganismerne, på baggrund af de fordøjelige cellevægstoffer bl.a. cellulose, som planterne er opbygget af. Det er svært at give et helt klart bud på, hvordan fordelingen ville blive, da der som sagt findes mange forskellige typer af kraftfoder. Dog kan man sige, at den forsurring af vommiljøet, som tidligere er omtalt, vil gøre det svært for de cellulosespaltende bakterier at overleve, og der vil i stedet blive produceret mere propionsyre. En øget propionsyre dannelse vil give sig udslag i en større aflejring på kroppen og et fald i mælkeydelsen. Protein balancen i vommen PBV påvirkes også af en kost på næsten udelukkende kraftfoder. Kraftfoder virker i retning af, at der bliver dannet mere ammoniak i vommen, end mikroorganismerne kan omdanne til mikrobielt protein. Konsekvenserne bliver en overbelastning af lever og nyrer, som beskrevet i afsnittet om proteinomsætning.
Smøresyreniveauet hos denne ko er svært at bedømme, det kommer helt an på, hvor stort et sukker indhold der er i kraftfoderblandingen. Da smøresyreniveauet afhænger af foderets indhold af sukker og stivelse.
Konsekvenserne for vores ko vil nok ikke blive så udtalte, som de her er skitseret, da den trods alt får en smule halm til at holde vommen i gang med. Tendens vil dog stadig være der, og der er bestemt ikke tale om optimal mælkeydelse. Det positive er, at man kan være helt sikker på, at koen får de vitaminer og mineraler, den har brug for, og det kan man ikke være, når man udelukkende fodrer med halm og græs.
 
Vomfunktionen hos en ko som kun får grovfoder

For vomfunktionen set for sig selv er det udemærket med en kost kun baseret på grovfoder. Det holder vommen i gang og skaber et stabilt miljø, fordi koen bliver nødt til at spise i så stor en del af døgnet, og fordi den tygger meget drøv. Hvis man ellers sørger for at halm/hø, græs og ensilage supplerer hinanden, og ikke lade køerne foræde sig i nyt græs, vil der kun meget sjældent opstå problemer med fordøjelsessygdomme som fx trommesyge. Vomgas udviklingen vil blive større. når der fodres med groft foder, men der vil samtidig være flere vombevægelser, så gassen udskilles fra vomsaften. Vombevægelserne er også med til at mindske risikoen for fordøjelsessygdomme, og gøre koen mere tilpas.
Roer hører også under betegnelsen grovfoder, her skal man straks være mere varsom, da sukker kan være med til at bringe ubalance i vommen. Det skyldes at roerne meget hurtigt omdannes til fedtsyrer (smørsyre), og forårsager et fald i pH. Når man blot sørger for at fodring med roer sker i små portioner og af mange omgange, samtidig med at man giver rigeligt af de 3 andre nævnte grovfodertyper, så skulle det ikke skabe problemer. Fodermidlet på figur 9, som giver det store udsving, kunne lige så vel have været roer som kraftfoder eller melasse. Det er muligt at holde PBV mellem 0 og 50, som er det optimale interval. Halm, hø og Roer påvirker det i negativ retning, mens frisk græs og ensilage påvirker det i positiv retning. Hvis man sammensætter sin foderplan nøjagtigt, er det altså muligt at udnytte mikroorganismernes evne til at omdanne ammoniak til mikrobielt protein fuldt ud på en kost baseret kun på grovfoder. En kost udelukkende baseret på grovfoder ikke ideel, men den er dog klart bedre end en kost baseret kun på kraftfoder.
En ko kan ikke give en ordentlig produktion alene på baggrund af et fodermiddel. På koens naturlige foder græs kan den dog producere op til 20 kg mælk om dagen (10). På grovfoder alene kan koen ikke optage så mange FE, at den har et energi overskud stor nok til også at kunne producere mælk i en tilfredsstillende grad. Koen kan altså sagtens overleve og fungere fint, men den kan bare ikke yde den mælk, vi gerne skulle have den til.