Redaktionelt forord
Forfatterens forord
Fordøjelseskanalen
Fordøjelseskanalen
Forarbejdning
Egne iagtagelser
Drøvtygningen
Bakteriernes
betydning
Kalvens fordøjelse
Foderets betydning
Konklusion
Referencer

Drøvtyggeren starter sin fordøjelse i munden ligesom de andre dyr, men i modsætning til andre planteædere tygger den i første omgang kun meget kort, hvorefter den sender føden gennem spiserøret ned i vom-netmavesystemet.

Figur 1 Netmavens karakteristiske væg - man kan virkelig se at den ligner et bistade.

Vommen er den første af drøvtyggerens 4 maver og langt den største. Når drøvtyggeren har nået kønsmodenhed og formaverne er fuldt udviklede antager vommen 80 % af den samlede mavevolumen, som er på ca. 200 liter for en middelstor ko. Dens overflade er dækket af de såkaldte vompapiller, som forøger overfladeareal væsentligt, og derved gør det nemmere at optage fedtsyrer gennem. Vommen står, via en stor oval åbning, direkte forbindelse til netmaven, de er kun adskilt af vom-netmavefolden, som kan ses på figur 1.
Netmaven antager blot 5% af mavens volumen (1). Dens indvendige væg ligner mest af alt en plade fra et bistade, de små fordybninger mellem de 1,5 cm høje lister holder på væske og findelt materiale, hvorfra det sendes videre til næste afsnit (2). Billede af netmavens særprægede væg kan ses på figur 2.
Når føden kommer ned i vommen, vil den, blive transporteret til et sted i vommen, afhængig af sin vægtfylde. Er der tale om let foder, så som halm og hø, vil det blive transporteret bagud i vommen. Hvis der derimod er tale om tungere fodertyper, som korn, kraftfoder og roestykker, vil de placere sig i den forreste del af vommen og i netmaven. Vand fordeler sig straks i hele vom-netmave-systemet (1). Det grove materiale, som mikroorganismer i vom og netmave ikke umiddelbart kan nedbryde, bliver ført tilbage til mundhulen, hvor det bliver tygget igen, og det er det, fænomenet kaldes drøvtygning, og det vil jeg senere komme nærmere ind på. Det gennemtyggede materiale bliver sendt tilbage i vommen, hvor det nu bedre kan blive nedbrudt af vombakterierne idet overfladearealet, i forhold til volumen af foderet, er blevet væsentligt forøget.

Figur 2 Bladmaven, hvor man tydeligt kan se lameller, og hvorfor den kaldes salmebogen.

Under netmave-bevægelsernes sortering af indholdet, som vil blive beskrevet nærmere senere, bliver det netmaveindhold som er holdt tilbage af listerne tømt over i bladmaven. Bladmaven er den 3. af drøvtyggerens maver og den sidste af formaverne.
Det er fra bladmaven, at vandet optages. Dette vand stammer, udover selvfølgelig "fra vandspanden", også fra spyttet, som bliver tilført i mundhulen under drøvtygningen. Det vand, som optages fra bladmaven, bliver bl.a. genbrugt til spytproduktion, og cirkulerer på den måde rundt i koen. Det er en stor fordel for koen at kunne genbruge vandet, den udskiller nemlig ca. 100 liter om dagen som spyt, hvilket selvfølgelig også er afhængig af foderets beskaffenhed. De grovere bestanddele bliver udsat for en mekanisk påvirkning af bladmavens lamellerne, som fylder næsten hele denne mave, og giver den et stort overfladeareal i forhold til volumen, hvilket også gør det nemmere at optage vandet. Figur 2 er en tegning af bladmaven og dens lameller.
Fra bladmaven bliver den efterhånden temmeligt grødede masse transporteret over i løben (3). Løben er en mave præcis som vores egen og alle andre enmavede dyrs mave. Der er et surt miljø med pH ca. 1-2 i modsætning til formaverne, hvor der er et pH neutralt miljø. Når mikroorganismerne bliver ført med til løben bliver de denatureret, og det mikrobielle protein bliver spaltet af enzymer, som pepsin, og af saltsyre til aminosyrer, som kan optages fra tyndtarmen (3). Det er værd at bemærke, at mens fordøjelsen i formaverne hovedsageligt sker ved mikroorganismernes påvirkning af foderet, så sker nedbrydningen i løben og tyndtarmen ved hjælp af enzymer. I tyktarmen er der igen bakteriel nedbrydning af foderet og dannelse af B- og K-vitaminer. Dette kan ses på figur 3, som er et skema over kvægets og svinets fordøjelse.

Figur 3 Skematisk oversigt over kvægets og svinets fordøjelse.

 
Den motoriske forarbejdning af foderet

Figur 4 Tandsættet hos en ko, men det er stort set mage til de øvrige drøvtyggeres tandsæt.

Foderet bliver, som det er omtalt i det foregående afsnit, både forarbejdet og nedbrudt af enzymer og bakterier, men for at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt med en hvis form for mekanisk påvirkning, og det er det, som dette afsnit vil beskæftige sig med.
Når koen fx, græsser, napper den kun lige græsset af med sine fortænder. Tandsættet kan ses på figur 4. Derefter tygges det meget kort med kindtænderne, under tilførsel af spyt, hvorefter det sendes ned i vom-netmavesystemet via svælg og spiserøret. Konsistensen af maveindholdet er afhængig af foderets karakter. Bliver der fodret meget med stråfoder bliver indholdet grødagtigt, mens der ved fodring med roer i stor stil vil fremkomme et mere tyndtflydende maveindhold (1).
"Vommens og netmavens motoriske funktion indledes hos kvæg med, at netmaven kontraherer sig to gange umiddelbart efter hinanden" (1). Den første sammentrækning eller kontraktion kaster netmaveindholdet op og bagud udi den øverste vomsæk. Herefter slapper netmaven af, og der løber findelt vomindhold tilbage i den. Det grove vomindhold bliver tilbage i vommen, fordi det bliver bremset af vomnetmavefolden, som afgrænser de to afsnit. Tegning af maverne kan ses på figur 5.

Figur 5 Tegning af koens maver samt et billede af bollerenden og dens placering.

Den anden sammentrækning af netmaven er normalt den kraftigste, og den forplanter sig til hele den øverste del af vommen, som er fyldt med gas. Det øger trykket i hele vom-netmavesystemet, og giver mulighed for indløb i bladmaven fra netmaven, som på dette tidspunkt også kun indeholder relativt fint materiale. Samtidig er bladmaven afslappet, og den får derved en vis sugende effekt. Netmaven er ikke fyldt, når indholdet tømmes over i bladmaven. For på det tidspunkt har den jo lige gennemgået 2. netmavekontraktion og derved kastet det indhold ud, som ikke blevtilbageholdt af listerne i netmavevæggen. Ved sammentrækningen af hele den øverste del af vommen bliver blindsækken ved siden af netmaven skubbet op og tilbage, og derfor bliver det tilbagekastede netmaveindhold hovedsageligt fanget heri. Sammentrækningerne virker som en peristaltisk bølge bagud hen over den øverste vomsæk. Den bliver lavet af vompillerne og kronarpillerne. Vompillerne er muskler, der sidder på oversiden af den fold, som adskiller den øverste og den nederste vomsæk, og kronarpillerne ,er muskler, som går fra den ende af vompillerne, som vender ind i vommen, og op mod toppen af den øverste vomsæk (1). Vompillerne, men ikke kronarpillerne, er integnet på tegningen af maverne, figur 5.
Herefter afslappes den øverste del af vommen, og nu er det den nederste del af vommen, som bliver trukket sammen. Ved denne sammentrækning kastes indholdet op og fremad altså modsat den øverste vomsæk, og netop det gør at vomindholdet bliver blandet og der kommer hele tiden nyt materiale ud til vomvæggen. Herfra finder der også en vis optagelse af fedtsyrer sted, men det kommer vi tilbage til senere (1).
En netmave-vomkontraktions cyklus varer 20-30 sekunder. Ind imellem disse forekommer også vomkontraktioner, de forløber ganske som de første, men indbefatter ikke netmaven, de blander altså bare vomindholdet. Der er forskel på hyppigheden af kontraktionerne. Når koen spiser og kort tid efter at den har spist sammentrækkes netmaven ca. 5 gange pr. 3 min. Vommen sammentrækkes i samme tidsrum 6-7 gange pr. 3 min. Når koen hviler eller tygger drøv falder intensiteten af sammentrækningerne til 1 gang pr. min for netmavens vedkommende og 4-5 gange pr. 3 min. for vommens vedkommende. Den ubalance der er i antallet af netmavebevægelser overfor antallet af vombevægelser skyldes, at der udover de omtalte netmave-vombevægelser også forekommer selstændige vombevægelser, som ikke er koordineret med de øvrige. Disse er af betydning for opræbningsprocessen (1).
Formålet med vombevægelserne er følgende (1):

1. At blande vomindholdet med nyt foder og spyt så mikroorganismerne sikres bedst mulige betingelser for fordøjelsesprocesserne.
2. At føre nyt vomindhold til vomvæggen, så fedtsyrerne kan optages der igennem (som beskrevet tidligere)
3. At gøre det muligt at udskille vomluft fra gærringprocesserne fra vomsaften
4. At føre netmaveindholdet videre i systemet

Jeg har selv foretaget visse studier af vommens kontraktioner, som er følgende.

1. Føle vombevægelser og tælle antal pr. min.
2. Høre vombevægelserne og beskrive lydene.

1. Vombevægelserne føles med en knytnæve eller en håndflade presset ind i venstre hungergrube nedentil. Se figur 6. Den sidder lige foran den udstående knogle i bagpartiet, som egentlig er det øverste af lårbensknoglen. Her kan man mærke ned på den øverste bagerste del af vommen. Det er nemmest at mærke på magre dyr, og det var det, jeg gjorde. Det man kan mærke, har jeg ved gennemgang af vomkontraktionscyklus konstateret, må være når den peristaltiske bølger sender indholdet op i den bagerste ende af den øverste vomsæk. For det føles som en udposning af vommen, og trykket er stort for bulen er meget hård. Jeg talte i 10 min., og fik et resultat på 2 vombevægelser pr. min. Hvilket svarer meget godt til de føromtalte 6-7 pr.3 min. Koen, som jeg undersøgte, havde lige fået kraftfoder i forbindelse med malkning, og havde haft adgang til ensilage hele dagen.
2. Vombevælgelserne hører man ved at lægge øret til bugvæggen midt på venstre side af koen, hvor vommen ligger lige op imod. Her kan man tydeligt høre, når den nederste vomsæk kontraherer idet der fremkommer kraftige plaskelyde, som netop også lyder som om en væske kastes op i luften og falder ned igen. Man kan hele tiden høre, at der sker noget derinde, det lyder nærmest, som når vores egen mave knurrer, men der er en tydelig forskel på de lyde, og på de lyde som fremkommer når den nederste vomsæk trækkes sammen. Lydene fremkommer med ca. samme interval som kontraktionerne i den øverste vomsæk. Hvilket også er meget naturligt, da de indgår i samme cyklus.

Figur 6 Den øverste pil hvor hånden skal placeres, når man vil tælle vombevægelser. Den ande pil viser hvor man lytter til dem..