Øre
Organ hos hvirveldyr, som bruges til balanceevne og hørelse. Øret består af forskellige dele.
Ydre øre:Den tragtformede øremusling opfanger de skiftende fortætninger og fortyndinger som lydbølgerne skaber. De sendes via øregangen til en elastisk bindevævsmembran, trommehinden, som sættes i vibration.
Mellemøret:Luftfyldt hulrum, hvori trommehindes svingninger forstærkes af en lille knogle, hammeren, der er forbundet med en anden knogle, ambolten, og føres derfra videre til knoglen stigbøjlen, hvis fodplade er forbundet med membranen, der kaldes det ovale vindue.
Mellemøret er via an tragt forbundet med svælges hvorigennem der kan trykudlignes, normalt er tragten lukket, men kan ved de muskelbevægelser der udføres ved gab, nys, mm åbnes.
Indre øre:Vibrationerne af det ovale vindue forplanter sig til sneglen, som indeholder en væske. Midt i sneglegangen ligger den hindede snegl, som indeholder endolymfe, og svingningerne i denne væske opfanges af sanseceller i det Cortiske organ. De sanseceller der aktiveres, fremkalder impulser i hørenerver, som sender nervesignalet videre til hjernen, hvor signalerne tolkes som lyd.
Ligevægtssansen er knyttet til balanceorganet, som omfatter tre halvcirkulære kanaler, som står vinkelret på hinanden og findes i det indre øre. Når hovedet bevæges, vil nogle sanseceller opfange det ved hjælp af nogle hår der stå i forbindelse med buegangene og sende nerveimpulser til hjernen.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
