Økopyramider
I græsningsfødekæden følger flere næringstrin efter hinanden. Den begynder med primærproducenterne og efterfølges af to eller flere konsument trin. Hvis man placerer næringstrinene oven på hinanden fås en pyramide.
Sådanne pyramider kan fremstilles på forskellig vis. Lader man hvert trins størrelse være proportional med bruttoproduktionen på det pågældende fødetrin, fås altid en ægte pyramidestruktur.
Man kan også konstruere en antalspyramide. Her er de enkelte trins størrelse proportional med antallet af individer (evt. logaritmen hertil) på det pågældende trofiske niveau.
Desuden findes biomassepyramiden. Man placerer biomassen (vægten af samtlige organismer på det pågældende trofiske niveau) ovenpå hinanden. En biomassepyramide viser, hvilke stofmængder der er tilstede på biotopen på et ganske bestemt tidspunkt, nemlig måletidspunktet. Denne værdi betegnes "den stående afgrøde" for det pågældende tidspunkt. Af denne grund kan man i særlig produktive samfund få "omvendte" biomassepyramider.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.