Tetanus
Betegnelse for en tilstand, hvor yderligere stimulering ikke giver nogen forøgelse af muskelspændingen. Musklen siges at være tetanisk kontraheret.
Ved en enkelt impuls opnås en enkelt kontraktion af musklen. Stimuleres musklen med to stimuli, som følger umiddelbart efter hinanden, bliver den udviklede kraft større end ved et enkelt stimulus. Det første stimulus forårsager at en vis mængde Ca
2+ frigøres fra SR-systemet. Kommer den anden stimulus før Ca
2+ fra den første stimulus har nået at blive pumpet tilbage til SR-systemet, kommer der derfor et tilskud af frit Ca
2+. Antallet af tværbroer som kan tilkobles ved et givet muskelløft afgøres af Ca
2+-koncentrationen mellem aktin- og myosinfilamenterne, og spændingsudviklingen bliver derfor større. Giver man flere end to stimuli efter hinanden, kan yderligere forøgelse i spændingen opnås, idet der dog findes en øvre grænse, hvor yderligere forøgelse at stimuleringsfrekvensen ikke giver en større spændingsudvikling. Man siger at musklen er i tetanus.
Tetanus er også betegnelse for bakteriesygdommen stivkrampe.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.