Rødt blodlegeme
Kaldes også en erytrocyt.
De røde blodlegemers primære opgave er at transportere ilt til vævene, idet ilten bindes af hæmoglobin (det der giver blod dets røde farve) der findes inden i erytrocytterne.
Erytrocytter er runde, skiveformede og bikonkave celler der hos mennesker ikke indeholder cellekerne (cellekerne findes hos erytrocytterne hos fisk, fugle og krybdyr). Den bikonkave form giver en større overflade, hvilket giver en bedre udveksling af ilt og kuldioxid med omgivelserne.
Erytrocytter er omgivet af en elastisk cellemembran der betyder, at de kan ændre form og dermed nemmere kan passerer de tynde kapillærer. Knyttet ilt membranen er endvidere de medfødte antigener der bestemmer hvilke blodtype man har.
Diameteren er 7.5 mikrometer og tykkelsen 2 mikrometer. Erytrocytter findes i et antal på ca. 5 millioner pr. mikroliter blod.
Erytrocytterne dannes i de førte uger af fosterlivet i væggen af blommesækken, men overtages gradvist af lever og milt. Hen imod fødslen tager knoglemarven så småt over og efter fødslen dannes alle erytrocytter her. De umodne forstadier af erytrocytter der findes i den røde knoglemarv har kerner og benævnes erytroblaster, inden de modnes og sendes ud i blodbanen mister de dog kernen.
Erytrocytternes levetid i gennemsnit 120 dage og de går normalt til grunde i milten, leveren og knoglemarven hvor de destrueres af makrofagerne.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
