Figurer
Relaterede opslag
BioLex
Plankton

De i havet og ferskvand svævende organismer, der enten bæres oppe af vandet eller ved egenbevægelser. Inddeles i planteplankton (fytoplankton) og dyrisk plankton (zooplankton). Planteplankton, der især udgøres af encellede alger, er p.gr. af den lyskrævende fotosyntese henvist til de øverste vandlag og danner fødegrundlag for zooplankton, der optræder i alle vandlag. Zooplanktonet udfører rytmiske døgnvandringer op og ned gennem vandmasserne i takt med den vekslende lysintensitet døgnet rundt. Til zooplankton hører mange dyr, der hele eller det meste af livet opholder sig i de frie vandmasser, f.eks. krebsdyr og orme, samt larverne af mange bunddyr som muslinger, orme, pighude m.fl., der kun periodisk, især som larver, optræder som plankton. Plankton ædes bl.a. af hvaler og mange fisk.


Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.



© 1995-2002 BioLex og Martin Wolsing