Oxytocin
Kaldes også ve-hormon.
Når hypothalamus påvirkes af nerveimpulser fra sanseceller i fødselskanalen, danner hypothalamus-celler oxytocin, og hypofysebaglappen sender det ud i blodbanen.
Oxytocin fremkalder sammentrækning af de glatte muskelceller i de hunlige kønsorganer. Virkningen på livmodermuskulaturen styres af de kvindelige kønshormoner. (Østrogen hæmmer oxytocins virkning, progesteron fremmer oxytocins virkning.)
I slutningen af graviditeten er livmoderen særlig følsom overfor oxytociv, da progesteron indholdet i blodet er stort. Pga. fosterets tryk mod receptorer i livmoderhalsen udløses sensoriske nerveimpulser, der påvirker hypothalamus til udskillelse af oxytocin. Det frigjorte oxytocin påvirker nu livmoderen, så der fremkaldes muskelsammentrækninger (veer), som resulterer i en fødsel. Efter fødslen bevirker oxytocin at livmoderen trækker sig sammen til normal størrelse.
Når barnet dier, stimuleres receptorer i brystvorten, og sensoriske nerveimpulser herfra påvirker hypothalamus til oxytocin udskillelse. Oxytocinen fremkalder sammentrækninger i musklerne i mælkekirtlerne, hvorved mælken presses ud.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.