Oligosakkarid
Kulhydrat bestående af mellem 4 og 15 monosakkarider sat sammen via glykosidbindinger.
Oligosakkarider kan fraspaltes fra plantecellernes cellevægge og bindes til et proteinmolekyle i cellens cytoplasma, hvor de sammen danner et signalmolekyle. Sådanne signalmolekyler fungerer som regulerende molekyler i planten. Oligosakkaridernes funktion omfatter forsvar imod sygdomme, regulering af vækst og differentiering af plantecellerne, dvs. de regulerer, om der ud af en gruppe celler skal dannes rod, stamme (stængel), blade, blomster eller frugt.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.