Mitose
Den celledelingstype, encellede organismer udfører ved formering, og som befrugtede ægceller anvender, når de skal vokse ud til voksne individer. Ved den mitotiske celledeling opfører kromosomerne sig sådan, at de to datterceller hver får et komplet sæt kromosomer magen til modercellens. De indeholder derfor også de samme arveanlæg som udgangscellen.
Mitosen kan opdeles i nogle forskellige faser.
Interfase:Cellens arbejdsfase. DNA aflæses og kopieres til mRNA. Der dannes proteiner, stoffer nedbrydes osv. I denne fase kan kromosomerne ikke ses. I slutningen af interfasen danner kromosomerne en kopi af sig selv, så de bliver dobbelte.
Profase:Kromosomerne bliver i denne fase mere og mere tydelige ved en spiralisering af DNA'et og det tilknyttede protein. Et stykke hen i profasen forsvinder kernemembranen, og der udvikles tynde tråde (tentråde) fra centriolerne til centromerne.
Metafase:Alle kromosomerne ligger pænt i et plan, ækvatorplanet eller cellens midtplan. Fra hvert centromer går tynde tråde til såvel nord- som sydpol.
Anafase:Centromererne splittes, og de nu spaltede kromosomer trækkes mod hver sin pol. De to kromosomhobe er nøjagtig identiske mht. genetisk information.
Telofase:Cytoplasmaet begynder at dele sig. Der gendannes kernemembraner. Kromosomerne udspiraliseres.
Nuer modercellen blevet til to datterceller, der hver for sig kan gentage en mitose.
I) Celle med fire forskellige kromosomer (interfase).
II) Kromosomerne laver en identisk kopi af sig selv (profase).
III) Derefter skilles de to kopier og vandrer mod hver sin pol (metafase og anafase).
IV) Cellen snøres sammen omkring de to kromosomhobe, og cellen deles i to celler, der er nøjagtig identiske med modercellen. (telofase).
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
