BioLex

Kulhydrat

Kulhydraternes primære funktion er energiforsyning. Dog anvendes nogle kulhydrater som byggesten i organismen.
Kulhydrater inddeles i monosakkarider, disakkarider, trisakkarider, oligosakkarider og polysakkarider alt efter hvor mange antallet af monomerer. (grundenheder, der indgår i molekylet).
Monosakkarider:
De simpleste af kulhydraterne. Efter antallet af carbon-atomer, der indgår i molekylet inddeles de i: tritoser (3), tetroser(4), pentoser(5), hexoser(6) og heptoser(7).
Der er fundet over 200 forskellige monosakkarider i naturen. Der er som regel tale om faste hvide krystaller, der er letopløselige i vand.
Nogle monosakkarider indeholder en aldehydgruppe (-CHO). De kaldes derfor aldoser. Andre igen , ketoser, en ketogruppe (=CO).
Ribose og deoxyribose (som indgår i nukleinsyrerne) er vigtige eksempler på pentoser. Pentoser har den generelle formel C₅H₁₀O₅. Andre vigtige eksempler på vigtige pentoser er lyxose, xylose og arabinoose.
Når der indgår 5 eller flere carbonatomer i et monosakkarid, er det en energimæssig fordel for molekylet at danne en ringstruktur.
Hexoserne har det generelle formel C₆H₁₂O_6. Bl.a. kan nævnes glucose (det mest udbredte sukkerstof i naturen), talose, mannose, idose, gulose, altrose, allose og galactose. Disse hexoser er alle aldoser.
Grunden til at alle disse stoffer er forskellige, selvom de har samme grundformel er, at atomerne er forbundet indbyrdes på forskellige måder.
En anden hexose er kentosen fruktose. (indeholder en =CO gruppe)
Disakkarider:
Monosakkariderne kan forbindes med hinanden. Det sker via en glykosidbinding.
Sucrose (sakkarose, rørsukker, "stødt melis") er et eksempel på et disakkarid. Dannet ved at et glucose og et fructose molekyle er sat sammen. Omvendt kan sucrose også spaltes i glucose og fructose.
Disakkarider kan spaltes til monosakkarider på to måder:
1) Ved opvarmning af disakkariderne opløst i en svag syre, f.eks. let fortyndet svovlsyre.
2) Behandling af disakkaridet med et passende enzym (sakkarase, maltase, laktase).
Andre vigtige eksempler på disakkarider er mælkesukker (laktose), som består af glucose og galactose.
Trisakkarider:
Tre monosakkarider sat sammen.
Oligosakkarider:
Består af mellem 4 og 15 monosakkarider sat sammen.
Oligosakkarider kan fraspaltes fra plantecellernes cellevægge og bindes til et proteinmolekyle i cellens cytoplasma, hvor de sammen danner et signalmolekyle. Sådanne signalmolekyler fungerer som regulerende molekyler i planten. -oligosakkaridernes funktion omfatter forsvar imod sygdomme, regulering af vækst og differentiering af plantecellerne, dvs. de regulerer, om der ud af en gruppe celler skal dannes rod, stamme (stængel), blade, blomster eller frugt.
Polysakkarider:
Er der mere end 15 monomerer, kaldes sakkaridet for et polysakkarid.
Der findes flere vigtige typer:
a) Stivelse. Findes i planteriget først og fremmest som oplagsnæring i frø (korn, ærter osv.) og i underjordiske stængel- og roddele (kartofler, gulerødder osv.). Stivelsesmolekyler er meget store; de består af mellem 100 og 1000 glucoseenheder. Der skelnes mellem to hovedgrupper af stivelse: Amylose (Består af en ugrenet kæde af glucoseenheder forbundet via alfa glykosidbindinger) og Amylopectin (Består af en grenet kæde af glucoseenheder).
Det lange stivelsesmolekyle er spiralformet med seks glucoseenheder pr. vinding.
Behandles stivelse med enzymet amylase, hydrolyseres det til disakkaridet maltose.
b) Glykogen. Dyrerigets modstykke til stivelse.
Minder meget om amylopectin i sin struktur men er endnu mere grenet. Der forekommer et forgreningssted for hver 12 til 18 glucoseenheder langs med kæden. Glykogen oplagres i leveren og i muskelceller.
c) Cellulose. Hovedbestanddelen i plantecellers cellevæg. Opbygget af glucoseenheder sat sammen med b-glykosidbindinger.

Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.