Koens fordøjelse
Koen er drøvtygger, dvs. at den tygger sin mad ad flere omgange. Koens føde består hovedsageligt af cellulose (ca. 50% af græsset består ag cellulose). Ca. 8 timer om dagen bruger koen på at æde.
Munden:Her rives eller bides føden af, tygges let igennem og føres første gang ned i vommen og den mikrobielle gæring påbegyndes. Den lette gennemtykning sker med henblik på, at kunne nå at indtage den størst mulige fødemængde, for så først senere at bearbejde den grundigt. Koen tygger drøv i ca. 8 timer. Det foregår ved at det grove materiale føres op i munden i føde boller på ca. 100 gram. Maden tygges til den er findelt og føres så ned i vommen igen.
Vommen:I vommen foregår muskelkontraktioner, så indholdet æltes. På den måde sikres en grundig gennemtykning og en opblanding med mikroorganismer og spyt.
Vommen er koens "gæringskammer", og er lang den største af koens maver. Her opholder sig enorme mængder af mikroorganismer. Mikroorganismerne kan udgøre op til 10% af vommens indhold. Miljøet er anaerobt, pH ca. 5,5 - 7 og der forefindes altid føde. Mikroorganismer, der kan tilpasse sig disse forhold, har altså en sikret habitat.
Der findes således specifikke organismer indeholdende de i koen manglende enzymer. Disse organismer nedbryder og udnytter næringsstofferne. Udfra mikroorganismernes fordøjelsesprocesser opstår en del affaldsprodukter, bl.a. syrer, hovedsageligt eddikesyre, propinsyre og smørsyre, og luftarter som methan. Syrerne kan pga. det anaerobe miljø ikke nedbrydes yderligere, men optages fuldstændigt gennem vommens tarmvæg (formavernes slimhinde er karakteristisk ved, at ingen kirtler med fordøjelsesvæsker udmunder her. Derimod er den rigeligt forsynet med blodkar). Fjernelse af syrerne sikrer et neutralt miljø.
Når det organiske materiale efter drøvtygningen er tilstrækkeligt findelt, passerer det videre til netmaven.
Netmaven:Netmaven er en udposning til vommen. Her fortsætter den mikrobielle gæring. Det nu endnu finere materiale lukkes ind i den sidste af de tre formaver, bladmaven.
Bladmaven:Bladmaven er opbygget som en bog med en masse blade ("blad"-maven), hvilket giver den en stor overflade. Dens struktur kan altså sammenlignes med tyndtarmens. Her absorberes en del væske og de syrer der er dannet i netmaven. De ufordøjelige dele, inkl.. bakterier og protozoer, føres nu til løben.
Løben (kallunet):Løben svarer til maven hos mennesket.
Her dræbes og mineraliseres størstedelen af protozoerne og bakterierne, det er især de proteinholdige dele af mikroorganismerne, koen får glæde af. Desuden får koen en smule kulhydrat ud af løben-processerne.
Herefter føres "føden" videre via tynd- og tyktarmen til endetarmen.
Koen lever altså af mikroorganismernes stofskifteprodukter og af nedbrydningen af protozoer (og bakterier) i løben. Den kommer egentlig selv kun til at fordøje en meget lille del af græsset, fordøjelsen er mest foregået ved mikrobiel gæring.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
