Knogleanatomi:
Knogler kan efter deres form inddeles i tre typer:
Rørknogler (findes i over- og underekstremiteterneo)
Flade knogler (fx. skulderbladet) og brystbenet)
Korte eller uregelsmæssige knogler (fx. hvirvlerne og forfodsknoglerne)
Ved korte og flade knogler skelner man ofte mellem en central kraftig del, knoglelegemet (corpus) og forskellige fremspring (processus) der udgår fra corpus.
Rørknogler inddeles i et skaft (corpus eller diafyse) og to ender (epifyser) kaldet henholsvis extremitas proximalis (opadtil) og extremitas distales (nedadtil).
Knoglerne er opbyggede efter et princip, der giver dem maksimum af styrke med et minimum af materialer: Yderst har de en skal af fast kompakt substans (compacta), der omgiver en mere løst bygget svampet substans (spongiosa) bestående af et netværk af fine knoglebjælker. Mellem disse bjælker er den røde knoglemarv lokaliseret.
Hos børn findes spongiosa og rød knoglemarv i samtlige knogler, men under opvæksten forsvinder den røde knoglemarv i rørknoglernes diafyser. Det betyder altså at hos voksne mennesker findes den røde knoglemarv kun i de korte og de flade knogler samt i rørknoglernes epifyser.
Endvidere er knoglerne omgivet af en bindevævshinde, benhinden (periost), der foruden kar og nerver indeholder de celler, osteoblaster og osteoklaster, som er ansvarlige for den knogleopbygning og knoglenedbrydning der finder sted livet igennem.