Placering og opbygning:
Kapillærvæggen består udelukkende af endotel, hvorfor den ikke er i stand til at kontraheres. Om de står åbne eller lukkede bestemmes af de tilførende artioler. Ikke alle kapillærer er åbne hele tiden - i hvile er det kun ca. en fjerdedel af alle kapillærerne der er åbne.
De mindste kapillærer er ikke større end et rødt blodlegeme (7,5 mm), hvilket betyder at der kun kan passerer et rødt blodlegeme ad gangen.
Små molekyler som næringsstoffer, affaldsstoffer, vand og salte, samt ilt og kuldioxid kan let passere kapillærvæggen, hvilket sker ved passiv diffusion.
Blodet i kapillærerne bevæger sig i ujævne ryk, som skyldes den stadigt vekslendde kontraktion-dilation i arteriolerne.
I leveren, milten og knoglemarven adskiller kapillærerne sig fra de almindelige kapillærer ved at være større og forløbe mere slyngede. De kaldes sinusoider.