Mor:
Jord uden god krummestruktur, sandet eller med filtet plantemateriale. Næringsfattig og sur med pH-værdier under 5.5, næsten uden regnorme, dårligt opblandet, langsom stofomsætning. Mangel på kalk. Den består af forskellige lag, der er tydeligt afgrænsede: Øverst førne derefter humus, blegsand, al-laget og mineraljorden.
Muld:
Sammenhængende jord iblandet ler og humus og derfor med gode kolloide egenskaber. Mange regnorme, svampe og bakterier, hurtig omsætning, næringsrig med ringe udvaskning og god opblanding og udluftning. Indeholder kalk, som neutraliserer humussyrerne og den evt. sure nedbør.
Muldjord er ikke opdelt i lag med skarpe grænser.