Figurer
Relaterede opslag
BioLex
Hormoner

Signalstoffer som påvirker væv, kirtler og organer til forskellig aktivitet.
Hormonernes funktion er at være med til, sammen med nervesystemet, at holde kroppens indre miljø konstant. De er organiske stoffer, som dannes dels i kirtler og dels i væv. De kirtler der producerer hormoner kaldes lukkede kirtler, fordi de mangler en udførelseskanal. En sådan kanal findes hos åbne kirtler, f.eks. spytkirtlerne.
Udskillelsesproduktet (sekretet) fra de lukkede kirtler bliver ført over i blodbanen gennem de mange kapillærer, der findes i kirtlerne. Denne type sekretion kaldes intern sekretion.
Da der er mange forskellige funktioner i kroppen, der skal styres, må organismen have udviklet mange forskellige signalstoffer (hormoner), der hver har sin specielle egenskab.
Hormonmolekylerne påvirker nogle celler vha. receptorer (modtagermolekyler), som sidder i cellens membran, i cellens cytoplasma eller i cellekernen. Til hvert hormon hører en ganske bestem receptor, og kun den kan befinde sig med det givne hormon. Dvs. Kun celler med bestemte receptorer kan styres af bestemte hormoner.
Normalt findes hormonerne kun i meget små mængder i blodet, men når hormonsekretionen stimuleres, vil hormonets koncentration i blodet ofte stige voldsomt, og når sekretionen stopper, vil koncentrationen som regel meget hurtigt vende tilbage til hvileniveauet. Hormonmolekylerne har en kort "levetid" i blodbanen, der er ofte kun tale om minutter. De inaktiveres og ødelægges af bestemte enzymer, der først og fremmest findes i leveren.
Inddeling af hormoner:
Man kan groft inddele hormoner efter deres kemiske sammensætning i tre grupper:
a) Steroid hormoner, som dannes udfra fedtsyren kolesterol.
b) Peptid hormoner, som består af 2-300 aminosyrer.
c) De øvrige hormoner, her i blandt aminhormoner, der dannes ud fra aminosyren Tyrosin.
Man kan også inddele hormoner efter hvor de produceres:
F.eks. hypofysen (for- og baglappen), bugspytkirtlen, skjoldbruskkirtel, binyren (binyremarven og binyrebarken) osv.


Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.



© 1995-2002 BioLex og Martin Wolsing