Figurer
Relaterede opslag
BioLex
Hjertet

Funktion:
Hjertet er en pumpe, hvis opgave er at pumpe det iltede (arterielle) blod rundt i blodbanen til alle organismens celler og herfra tilbage til hjertet samt at pumpe det ikke-iltede (venøse) blod gennem lungekredsløbet.
Hjertet er autonomt i den betydning at hjertemuskulaturen har en evne til spontan rytmisk kontraktion. Sammentrækningen styres af elektriske impulser, som udgår fra en lille samling celler (sinusknuden) i højre forkammer med en frekvens på ca. 100 pr. minut. Disse impulser udbredes via specielle muskelceller til forkamrene, samt til et specielt område kaldet atrio-ventrikolærknuden (AV-knuden) lokaliseret på overgangen mellem forkamre og hjertekamre. Fra AV-knuden ledes impulser via specielle muskelceller (det His'ske bundt) ud til hjertekamrene.
Reguleringen af hjerterytmen foregår ved at påvirke sinusknudens rytme. Dette sker ved nerveimpulser fra det autonome nervesystems sympatiske og parasympatiske neuroner. Impulser fra parasympatiske neuroner gør sinusknudens rytme langsommere, mens impulser fra sympatiske neuroner øger rytmen. Sinusknudens rytme bliver altid reguleret af både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem samtidig.
Den frekvens hjertet slår med kaldes pulsen.
Hjertets sammentrækning kaldes for systolen, og hvilefasen for diastolen.
Den mængde blod, som ved hvert slag sendes ud af hjertekamrene kaldes slagvolumen, mens minutvolumen er den mængde blod der pumpes gennem hjertet på et minut.

Placering og opbygning:
Hjertet er, hos mennesket, en hul muskel på størrelse med individets knyttede hånd og vejer ca. 300 g. Hjertet ligger i brystkassen (thorax) i rummet mellem lungerne (pulmones), hvor det hviler på mellemgulvet (diaphragma) med 2/3 til venstre og 1/3 til højre for midterlinien.
Bag hjertet løber de store kar og spiserøret. Fortil er hjertet delvist dækket af lungerne dog med det midterste område udækket bag brystbenet (sternum).
Hjertet er opbygget af tre lag, som nævnt udefra og indefter er: Den ydre hjertehinde (pericardium), hjertemuskulaturen (myocardium) og den indre hjertehinde (endocardium).Hjertet deles i to halvdele af en midtstillet skillevæg af hjertemuskulatur kaldet septum cordis således at der opstår en højre og en venstre halvdel. Den højre halvdel, som er tyndvægget, gennemløbes af det venøse blod, mens den venstre, tykvæggede, halvdel gennemløbes af det arterielle blod. De to hjertehalvdele skilles igen fra hinanden af hjerteklapperne, således at der bliver i alt fire hjerterum: 2 forkamre (atrierne) og 2 hjertekamre (ventriklerne). Hjerteklapperne i højre side er trefligede og kaldes trikuspidalklapperne, mens de i venstre side er tofligede og kaldes mitralklapperne. Hjerteklappernes funktion er at virke som ventiler så blodet kun kan passere dem i en retning: fra forkamre til hjertekamre.
I den højre venøse del af hjertet indmunder i forkammeret de to store hulvener (vena cava superior og vena cava inferior). Fra det højre forkammer går blodet gennem trikuspidalklapperne til højre hjertekammer og herfra gennem arterien arteria pulmonalis til lungernes kapillærer. Her optages ilt og afgives kuldioxid. Det nu arterielle blod føres gennem lungevenerne (venae pulmonales) til hjertets venstre forkammer. Fra venstre forkammer løber blodet gennem mitralklapperne til venstre hjertekammer og herfra til legemspulsåren (aorta). Fra aorta fordeles blodet til det perifere kredsløb, hvor det afgiver ilt og optager kuldioxid i vævskapillærerne for derefter at vende tilbage til hjertet gennem vena cava superior og inferior.


Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.



© 1995-2002 BioLex og Martin Wolsing