Hjernen
Hjernen kan deles i
a) Storhjernen (cerebrum)
b) Lillehjernen (cerebellum)
c) Hjernestammen, bestående af hjernebroen og den forlængede rygmarv
Storhjernen:Storhjernen er opbygget således, at der yderst ligger et lag, der først og fremmest består af nervecellekroppe og støtteceller. Dette lag kaldes den grå substans eller hjernebarken.
Inden for hjernebarken findes der først og fremmes axoner og støtteceller. Dette kaldes den hvide substans. Den er hvid p.g.a. et stort indhold af myelin. Visse steder i den hvide substans findes der dog samlinger af nervecellekroppe, disse kaldes ganglier.
Storhjernen er af en længdefure delt i en venstre- og højre halvdel. De hænger sammen vha. hjernebjælken, der består af axoner.
Storhjernens overflade har mange folder, hvilket bevirker, at overfladearealet og dermed den grå substans er meget stort (ca. 1,5 m
2). Dvs. at der er plads til mange neuroner.
Neuronerne danner med deres udløbere et tredimensionalt netværk, hvori de forskellige neuroner står i forbindelse med hinanden.
Hjernebarken på både venstre og højre halvdel er delt op i to områder af centralfuren.
I storhjernen findes der flere specielle områder:
Bl.a. thalamus hvor man opfatter smerte, og hypothalamus som ligger nedunder thalamus og lige over hypofysen. Her styres f.eks. kroppens blodtryk, legemstemperatur, stofskifte, vandbalance, vækst, seksualfunktion.
Lillehjernen:Lillehjernen er den bagerste del. Den modtager nerveimpulser fra bl.a. muskler og ledbånd, men også fra ligevægtsorganerne og fra det motoriske center i storehjernen. Alle disse nerveimpulser behandles i lillehjenen. Det er sikkert således, at storhjernen afgør, hvilke muskler, der skal aktiveres. Men det er lillehjernen, der "bestemmer", hvorledes det skal gøres. Lillehjernen styrer med andre ord koordinationen af musklerne samt, hvor kraftigt de skal trække sig sammen.
Hjernestammen:Består af hjernebroen som binder højre og venstre halvdel sammen og den forlængede rygmarv.
Den forlængede rygmarv er den nederste del af hjernen. Her findes der centre for regulering af bl.a. åndedræt, hjerteslagsfrekvens, karsammentrækning, spytsekretion, hoste-, nyse-, synke-, bræk- og blinkerefleks.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.