Figurer
Relaterede opslag
BioLex
Glycerider

Der findes både mono-, di- og triglycerider og de dannes når fede syrer forestres med den trivalente alkohol glycerol.Fedtsyrer er organiske syrer, der består af lange kæder af carbonatomer. Kæderne består af 4 til 24 carbonatomer: i den ene ende af molekylet sidder der en carboxylsyregruppe (-COOH), og fra den udgår der en lang hale, der består af CH-grupper.Der findes mange forskellige fedtsyrer. De adskiller sig fra hinanden ved at have "haler" af forskellig længde og ved antallet af dobbeltbindinger mellem carbonatomerne. De fedtsyrer, som har fra 16 til 18 carbonatomer, er de mest udbredte.De lange hydrocarbon-haler kan være helt mættede (kun indeholdende enkeltbindinger), eller de kan være umættede (med en eller flere dobbeltbindinger). Umættede fedtsyrer forekommer i forhold til mættede fedtsyrer dobbelt så hyppigt i både dyre- og plantelipider. Fedtstoffer, som er opbygget af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur, mens umættede fedtsyrer giver fedtstofferne et lavere smeltepunkt. Triglyceriderne er det man normalt mener, når man taler om lipider eller fedtstoffer. De fungerer hovedsageligt som depotfedt i organismen.


Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.



© 1995-2002 BioLex og Martin Wolsing