Glat muskulatur
Findes i fordøjelseskanalens, urinvejenes, livmoderens og blodkarrenes vægge.
Den glatte muskelcelle er tenformet med en diameter på 2-20
mm og en længde på 0,01-0,5 mm. Der findes kun en kerne, som ligger midt i cellen. Den øvrige del af cellen indeholder ligesom den tværstribede muskelcelle aktin- og myosinfilamenter, de er dog ikke organiserede i sarkomerer og myofibriller, men ligger forskudt for hinanden. Fordelen er at der kan udvikles spænding over en meget stor variation af muskellængde. Dette har betydning hvis fx. tarmen er udspilet. SR ligger hovedsagelig som rør langs med og nær cellens overflade.
De enkelte celler ligger tæt sammen, og visse steder er der kontakt med nabocellens cellemembran. Herved dannes et netværk af op til flere tusinde celler. Disse sammenvoksninger kan overføre mekaniske træk, men også elektriske impulser, idet den elektriske modstand er lille. De glatte muskelceller har ikke kontakt med et motorisk neuron. De neuroner som sender impulser til dem, har axoner, som ligger mellem muskelcellerne. Dvs. at et nerve/muskel transmitterstof må udskilles i intercellulærvæsken.
Når et transmitterstof udskilles mellem muskelcellerne, vil cellemembranens potentiale nedbrydes. Herved opstår en elektrisk impuls, der vil brede sig over muskelcellernes membran. Der opstår nu en muskelimpuls. Denne kan pga. cellesammenvoksningerne brede sig fra celle til celle. Sammentrækningen foregår altså som en bølge gennem den funktionelle enhed. Det Ca
2+ som skal bruges til tværbrodannelsen findes i intercellulærvæsken.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
