Fuglens fordøjelse
Næbet/munden:Fuglenes kæber mangler tænder og har ikke engang tydelige embryonale tandanlæg. I stedet her de omgivet af hornskeder.
Spiserøret:Spiserørets funktion er, at føre føden videre til mavesækken. Den er hos mange fugle udstyret med en kro.
Kroen:Har enten form som en simpel udvidelse af spiserøret eller er en virkelig blindsæk. Kroen bruges hos fx. rovfugle og fiskeædere som reservoir for føden. Hos frøædere, fx. duer, ligger de hårde korn og svulmer et stykke tid i kroen, før de synkes og føres videre til mavesækken. Hos duerne afsondrer kroens væg i forplantningstiden et ostelignende stof, der gylpes op og bruges som føde til ungerne.
Mavesækken:Er delt i to afsnit, en kirtelmave og en kråse. Kirtelmaven er cylindrisk med en tyk væg, der indeholder store fordøjelseskirtler. Kråsen er hos, fx. rovfugle, fiskeædere og honningsugere tyndvægget, men er hos frø- og planteædere forsynet med en meget tyk muskelvæg og kaldes da muskelmaven. I muskelmaven bearbejdes og knuses hård føde, fx. frø. Selve mavevæggen beskyttes derved af en hård, hornagtig hinde, der afsondres som et rådet sekret fra mavesækkens modificerede kirtler. Nogle fugle, fx. hønsefugle, sluger småsten som lægger sig i kråsen og forstærker dens virkning.
Tarmen:Er forholdsvis lang hos planteædere, men kort hos rovfugle. Et stykke fra kloakken, ved endetarmens begyndelse, sidder et par blindtarme, der dog, fx. hos duen, er meget små.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
