BioLex

Fordøjelsen

Da føden for det meste er sammensat af store molekyler, hvor de enkelte grupper er bygget sammen på en måde, der er anderledes, end den skal være i legemet, må den spaltes til simplere forbindelser. Dette foregår i fordøjelseskanalen, som kan opfattes som et rør med to åbninger (munden og anus). For at få føden nedbrudt, er der i tilknytning til fordøjelseskanalen en række kirtler, der udskiller sekreter. Fordøjelseskanalen kan opdeles i: Munden, spiserøret, mavesækken, tyndtarmen (hvis første 24 cm. kaldes tolvfingertarmen), tyktarmen og endetarmen.
Munden:
Munden og tænderne anvendes til at sønderdele føden. Herbivorer og omnivorer tygger som regel føden mere omhyggeligt end karnivorer gør. Tør føde kan ikke synkes, før det er opblandet med spyt, som udskilles fra spytkirtlerne. Spyt indeholder vand en lille mængde salte og protein samt et fordøjelsesenzym, en amylase (ptyalin), der spalter stivelse (amylum). Amylasens pH-optimum er neutral pH-værdi (pH=7), dette stemmer overens med spyttets pH-værdi. De salte, som findes i spyttet virker som kemisk stødpude, dvs. at pH-værdien holdes konstant. Når maden synkes, føres den via spiserøret ned til mavesækken.
Spiserøret:
Fører den sønderdelte føde ned til mavesækken.
Mavesækken:
Mavesækken er en udbuling på fordøjelseskanalen. Den består af tre lag glat muskulatur og er på indersiden beklædt med slimhinde, som bl.a. består af forskellige typer celler. Disse producerer mavesaft (1-2 liter pr. døgn), som består af vand, slimstoffer, saltsyre, visse salte samt enzymer. Udskillelsen af mavesaft stimuleres ved hjælp af reflekser ligesom spyt udskillelsen.
Slimstofferne skal beskytte slimhinden mod dens egen udskillelse af saltsyre. Saltsyrens funktion er at dræbe bakterier, der kommer med føden, men den er især nødvendig da enzymet pepsin først er aktivt, når der er saltsyre tilstede.
Ligesom spiserøret og tarmen udfører mavesækken peristialske bevægelser, herved transporteres føden videre i systemet. Gennem den nedre åbning i maven pylorus, kommer maveindholdet ud i tyndtarmen.
Tyndtarmen:
Er hos mennesket ca. 7 meter lang, de første 24 cm. kaldes for tolvfingertarmen.
Tolvfingertarmen:
Her afsondres fra bugspytkirtlen bugspyt indeholdende kulhydrat-, protein- og fedtspaltende enzymer samt NaHCO₃ (natriumhydrogencarbonat), hvis funktion er, at neutralisere det sure maveindhold (pH = 1). Fra leveren udskilles galde (opbevares midlertidigt i galdeblæren og koncentreres her ved vandresoption) som især er virksom i nedbrydningen af fedtstoffer. Galden indeholder ingen enzymer, men har en del affaldsstoffer fra leveren med sig. De har hæmmende effekt på tarmbakterierne og eventuelle andre bakterier.
Den egentlige tyndtarm:
I selve tyndtarmen opsuges størstedelen af væden og de heri opløste stoffer, såsom aminosyrer, monohexoser, glycerol/fedtsyrer, vitaminer osv. Tyndtarmens vægge er særlig velegnede, idet de er besat med en masse "tarmtrevler" (villi, ental villus) og dermed får en stærkt forstørret overflade. De enzymer der udskilles i tyndtarmen, er i stand til at nedbryde alle hovedgrupper af næringsstoffer. Dette medfører, at der kan ske en fuldstændig nedbrydning:
Kulhydrater Þ monosakkarider.
Proteiner Þ aminosyrer.
Fedt Þ glycerol og fede syrer.
Denne nedbrydning er nødvendig, da det kun er disse, der kan optages gennem tarmkanalens væg og gå over i blodet. Visse vitaminer og meget små fedtdråber bliver transporteret via lymfesystemet til blodet.
Tyndtarmens indre overflade er ca. 200 m². Dette opnås ved en stærk foldning af tarmvæggen. Denne store overflade letter opsugningen af næringsstofferne fra tarmens indre.
Tyktarmen:
I tyktarmen sker optagelsen af vand og salte. Ikke nedbrydeligt materiale, som cellulosefibre, er med til at holde vandet tilbage i afføringen og hindrer derfor forstoppelse. I tyktarmen lever en række mikroorganismer, bl.a. E. coli, af det tiloversblevne organiske materiale. Da ilten forbruges af mikrofloraens aktiviteter, bliver der iltfattigt, hvorved der dannes en række gasarter, bl.a. methan.
Bakterierne danner også vitaminerne biotin og vitamin K. Sidstnævnte kan optages gennem tarmvæggen, når der er galde tilstede.
Fæces, bestående af ufordøjede føderester, afstødte epitelceller, sekretrester samt døde og levende bakterier, ledes til endetarmen, hvor det tømmes ud.
Endetarmen:
Endetarmen er lukket af en glat ringmuskel (står ikke under viljens kontrol) og en tværstribet ringmuskel (står under viljens kontrol). Fuktionen er at tømme fæces, bestående af ufordøjede føderester, afstødte epitelcelle, sekretrester samt døde og levende bakterier, ud.

Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.