Fagocytter
Er et fælles navn for den del af de hvide blodlegemer, der er i stand til at "spise celler". De udgør 75 % af de hvide blodlegemer og dannes og modnes i knoglemarven.
De fleste fagocytter er fastsiddende (f.eks. i leveren, hvor de så kaldes et andet navn: Kupferske celler), mens andre kan gå mod blodstrømmen og bevæge sig ud i vævene. Her opsøger de fremmedlegemer, bakterier, virus og syge eller døde celler, som de fortærer.
Der findes forskellige typer af fagocytter. De der findes udenfor blodbanen kaldes makrofager. De er fastsiddende. Bl.a. i leveren, nyrerne, lungerne, milten og lymfekirtlerne. Mikroglia cellerne i hjernen er også makrofager.
I huden og slimhinderne findes mastceller. Disse er tykke og fede, fordi de indeholder en masse blærer, der er fyldt med forskellige stoffer. Bliver cellen aktiveret, lukkes stofferne ud. Nu kan de påvirke f.eks. blodkarrene, så de trækker sig sammen eller hjælpe med at koagulere blodet.
Makrofagerne kan leve i måneder og år, mens mastcellerne kun lever 2-3 døgn.
Fagocytter kaldes også ædeceller.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
