Ektomykorrhiza
Ektomykorrhiza er en type mykorrhiza (se dette) hvor mykorrhizasvampen danner en kappe omkring plantens rødder.
Kappen er flere cellelag tyk og fra kappen trænger svampens hyfer ind mellem rodens celler og danner det såkaldte Hartigske net, der giver en stpr kontaktflade mellem svampen og træet. Fra kappen udgår nogle karakteristiske lyse svampetråde, som bevirker at kontaktfladen med jorden øges betydeligt. Når en rod er omgivet af kappen, danner den ingen rodhår.
Ektomykorrhiza er alm. forekommende hos mange skovtræer, f.eks. bøg, fyr, gran og lærk, men ikke ask og ahorn. Det er altså især træer, der vokser på morbund, der har ektomykorrhiza. De svampeslægte der ofte danner ektomykorrhiza, er fluesvamp, rørhat, mælkehat, skørhat og ridderhat. Hver svamp er som regel kun knyttet til én slags træer eller nært beslægtede træer.
Mykorrhizaen er særlig veludviklet i og lige under førnen.
Mykorrhizasvampe nedbryder ikke dødt organisk materiale i modsætning til andre svampe, men lever istedet af de organiske næringsstoffer, de får fra den grønne plante.
Svampens fordel:
Modtager især aminosyrer og simple kulhydrater fra træet. Desuden modtages vitaminer (især B-vitaminer) og vækststoffer.
Træets fordel:
Modtager næringssalte, især fosfat og amonium samt Ca
2+ og K
+ fra svampen. Desuden modtages vand fra svampen og kappen af svampeceller rundt om træets rod beskytter mod frost og infektioner.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
