Binyrer
To hormon producerende kirtler. der ligger tæt ovenpå hver sin nyre.
Binyren er opbygget af to vævsområder: Binyremarven og binyrebarken.
Binyremarven:Stammer fra celler, der tidligt i fosterstadiet dels blev til det sympatiske nervesystem og dels blev til binyremarven.
Binyremarvens kirtelceller er i deres oprindelse altså nerveceller, som har mistet deres neuroner. I stedet for, som det sympatiske nervesystem, at påvirke enkelte organer vha. nerveimpulser, påvirker binyremarvens celler nu hele organismen vha. de hormoner der afgives til blodet.
Binyremarvens hormoner:Binyremarvens celler producerer to hormoner noradrenalin (udgør ca. 20 % af produktionen), der også er transmitterstof i det sympatiske nervesystem og adrenalin (80 % af produktionen). De to hormoner er kemisk meget nært beslægtede med hinanden.
Binyrebarkens hormoner:Binyrebarken er livsvigtig, da de hormoner den danner, har meget vigtige funktioner i kroppen. De er f.eks. med til at regulere kroppens salt- og væskebalance, ligeledes spiller de en stor rolle for cellernes forbrug af kulhydrat, protein og fedt. Dvs. cellernes stofskifte.
Binyrebarken producerer også små mængder af både hunlige og hanlige kønshormoner. Binyrebarkens hormoner har også stor betydning for kroppens almindelige modstandskraft mod f.eks. bakterier og virus samt mod betændelse, der er fremkaldt af allergiske reaktioner.
Alle binyrebarkhormonernes kemiske grundopbygning er i princippet ens - de er alle steroidhormoner.
Binyrebarkens hormoner kaldes også corticoider, opkald efter cortex (barken) og opdeles i tre hovedgrupper:
1) MineralcorticoiderHertil høre bl.a. aldosteron, der er et hormon der regulerer kroppens saltbalance.
Mineralcorticoider har også en positiv indvirkning på vores uspecifikke (medfødte) immunsystem, hvor de kan modvirke inflammation. Desuden virker de også antiallergiske. Dvs. de har indflydelse på vores specifikke (tillærte) immunsystem.
2) GlucocorticoiderDisse har den virkning, at blodets glucose indhold stiger. Dette gøres ved at påvirke:
a) kroppens celler, så de i højere grad nedbryder protein til aminosyrer, som de så omdanner til glucose.
b) leveren, så dens celler spalter det oplagrede glykogen til glucose.
c) kroppens celler, så deres glucoseforbrug gøres mindre.
Glucocorticoiderne påvirker også cellerne således, at de i højere grad skaffer sig energi ved at nedbryde fedtsyrer end ved at nedbryde glucose. Dvs. at glucocorticoiderne virker lige modsat insulin.
3) CorticosteroiderDisse virker som testosteron, virkningen er bare svagere. Dannes af både mænd og kvinder.
Corticosteroider kaldes også androgene (anabole) steroider, og virker på cellernes proteinsyntese.
Eksempler herpå kan fås fra bodybuilding. Hvis man indtager anabole steroider, samtidig med at man træner hårdt, vil det fremme musklernes proteinsyntese, så musklerne bliver større og måske også stærkere. Da de anabole steroider virker som testosteron, kan det virke maskuliserende (skægvækst osv.)
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
