Placering og opbygning:
Væggene i arterierne er som i venerne opbygget af tre lag: Det inderste (tunica intima) og det yderste (tunica adventia) består af bindevæv, mens det midterste (tunica media) består af glatte muskelceller.
Størrelsesforholdet mellem de tre lag varierer alt efter karrets funktion, men sammenlignet med vener af samme størrelse, er arterierne karakteriseret ved at have tykkere vægge.
I væggen af de store arterier, som fx aorta, findes desuden to elastiske membraner af bindevæv. De ligger mellem intima og media og mellem media og adventia. Den elasticitet de giver, gør at karvæggen udvider sig under hver hjertesystole og svinger tilbage under hjertediastolen. Det er denne egenskab der gør arterieblodet pulserende. Denne pulseren går tabt i kapillærerne og i venerne er strømmen mere jævn.
Den glatte muskulatur i karvæggen er normalt let kontraheret, da der er under en stadig påvirkning fra det autonome nervesystem. Man siger at der opretholdes en vis kartonus, der så kan forstærkes eller hæmmes af de forskellige faktorer der har indflydelse på kontraktionen.
Arterier med en diameter under en ½ mm benævnes arterioler.
Arterier kaldes også for pulsårer.