Ames-test
Metode til undersøgelse af et stofs mutagene virkning. Ved testen anvendes bakteriemutanter af tyfus-stammer (Salmonella Typhimurium), der under påvirkning af mutagene stoffer undergår mutationer, som man kan iagttage ved dyrkning af bakterierne.
Disse tyfus-bakterier har en mutation, så de ikke kan vokse uden at få tilført aminosyren histidin. Påvirkes disse bakterier med et stof, der mistænkes for at være mutagent, er hypotesen, at nogle af bakterierne vil tilbagemutere, så de igen er i stand til at leve uden histidin.
Grunden til at bakterier er så velegnede som testorganismer, er at de kun har et kromosom, dvs. kun en udgave af et gen. En mutation i et gen vil derfor ikke kunne skjules af et andet allel. En anden grund er, at bakterier er så små, at man kan måle meget små mutationshyppigheder, da der i en dråbe bouillon med bakterier findes flere mio.
Ames test kan udføres på flere forskellige måder, og der kan også fås forskellige former for mutanter, velegnet til hver sin specielle stofpåvirkning. Selv om Salmonella bakterien er velegnet til undersøgelse af mutagene stoffer, er en bakterie og f.eks. en menneskecelle opbygget meget forskelligt. Mennesket har mange enzymer, der ikke findes hos bakterier, og man kan derfor ikke slutte, at et stof der ikke virker mutagent på bakterier, nødvendigvis er harmløst for mennesker.
I en af variationerne af Ames test prøver man at gøre miljøet omkring bakterierne mere lig det miljø, en pattedyrscelle er udsat for, ved at blande Salmonella bakterien med en ekstrakt af rotteleverceller (S9-mix), tillige med det mistænkte stof. Hypotesen er da, at promutagene stoffer af rotteleverenzymerne omdannes til mutagene stoffer, der så påvirker Salmonella bakterierne, så de muterer.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.
