Aktionspotentiale
Hvis et område på cellemembranen bliver så permeabel, at Na
+ trænger så hurtigt ind i cellen, at Na/K-pumpen ikke kan følge med (dvs. så hvilepotentialet ikke kan opretholdes) udløses en impuls.
Årsagen til membranens forøgede permeabilitet er, at neuronerne påvirkes af impulser fra andre neuroner eller fra sanseorganer via synapser.Hvis et neuron påvirkes af en tilstrækkeligt kraftig impuls, vil det irriterede sted på cellemembranen blive fuldstændig gennemtrængelig for Na
+. Man siger, at Na
+>-portene er blevet åbne. Da der er stort underskud af positive ioner inde i cellen, og da koncentrationen af Na
+ uden for cellen er meget stor i forhold til indersiden, vil Na
+ strømme ind med stor fart. Denne pludselige indstrømning af Na
+ forårsager, at der fjernes positive ladninger fra celle membranens yderside. Ydersiden bliver herved pludselig negativ i forhold til indersiden, og indersiden bliver altså positiv i forhold til ydersiden. Man siger at membranen er blevet depolariseret. Nervecellens hvilepotentiale på -80 mV er nu blevet erstattet med et aktionspotentiale på +40 mV.
Husk at BioLex findes på bogform med mere end 1500 stærk reviderede opslagsord. Læs mere ved at klikke her.